Anbefalinger

Selvom vi gerne praler en lille smule med egne evner, synes vi den bedste reklame og anbefaling er den, som glade kunder og publikum har givet os med på vejen. I al beskedenhed har vi samlet nogle af de pæne ord her. Har du brug for flere referencer på en specifik forestilling eller fra en særlig målgruppe, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.

Tusind tak for en forrygende forestilling den 16. april. Vi har mange gode minder fra dagen, billederne fra dagen kører fortsat på vores skærm og giver anledning til en snak om den store frø, den fæle heks, osv. Osv. I havde børnenes fulde opmærksomhed, så stor ros herfra.
Voldum Børnehave

Læs mere

Som erfaren teaterindkøber ved jeg at Honningbanden altid leverer et godt og professionelt stykke arbejde, uanset om der spilles for 10 eller 200 publikummer. Forestillingen ”Knuddi & Bolette” indeholder alle de kvaliteter, som man kan ønske sig af en børneteaterforestilling. Honningbanden evner at fortælle i børnehøjde og at inddrage publikum. Børnene lever sig så meget ind i forestillingen, at det er en ren fornøjelse at overvære. ”Knuddi & Bolette” er en gevinst for alle der elsker børneteater i absolut topklasse.
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Læs mere